Hvad for en diabolo skal jeg købe?

Den rigtige?

Der er mange at vælge imellem. Og der er mange forskellige styrestænger at vælge imellem. Men det er ikke et spørgsmål om at finde ét sæt som rigtigt blandt en masse forkerte. Der er mange, som er rigtige. Nogle få, som er direkte forkerte. Her er den korte guide til et godt køb.

(Ny)Begynder

Det letteste er at vælge et komplet sæt (diabolo, styrestænger og snor). Vi har sammensat sæt, hvor diabolo og styrestænger fungerer godt sammen. Er du ude i din første diabolo, så er det den letteste måde at komme i gang på. Der er dog lige en vigtig ting vi skal have kigget på. Det er om din diabolo skal være med eller uden kuglelejer

børnedragerbørnedrager foils

Der findes diaboloer med og uden kuglelejer. En diabolo uden kuglelejer er blot et fast nav/aksel, hvor diaboloen "glider" rundt på snoren. Med kuglelejer glider navet på et sæt kuglelejer, som låser i den ene omløbsretning og har friløb i den anden omløbsretning. Låseretningen bruges til at spinne diaboloen op i fart - på en måde som en cykel. I friløbet vil diaboloen spinne i lang tid næsten uden friktion på lejerne. Med kuglelejer har man længere spin-tid til at udføre sine tricks, og man behøver ikke være så fokuseret på at holde spin i diabolen. (Uden kuglelejer vil friktionen mellem aksel og snor bremse farten.) Det er generelt lettere at komme i gang med kuglelejer. Men budgettet vokser også med kuglelejer.

Kuglelejerne har de senere år opnået stor popularitet, og der sælges i dag flest diaboloer med kuglelejer.
Øvede og professionelle jonglører sværger dog til den traditionelle diabolo uden lejer. Der er også enkelte tricks man ikke kan lave med kuglelejer, fx "elevatoren".
Er du i tvivl - og er budgettet til det, så køb med kuglelejer.

Styrestængerne

 Se alle styrestænger

børnedrager parafoilsbørnedrager trickdrager

Styrestængerne - eller pindene, som nogle kalder dem, findes i hovedtræk i 5 forskellige materialer.

  • Aluminium - stive og lette. De mest solgte.
  • Fiber - lette og fjedrende. Den let fjedrende egenskab er med til at give spin på diaboloen, især dem uden kuglelejer.
  • Carbon/Kulfiber - stive og ultralette. Den dyreste gruppe, god respons tilbage til hånden med stivheden
  • Træ - lette og stive, billige, men et minus er at snoren kommer ud af siden, og dermed "ruller op" på staven ved mange øvelser. Træstavene har heller ikke det komfortable skæfte som de andre
  • Polycarbonat - ikke så almindelig, egenskaber som fiber, men transparente - ikke så robuste som de øvrige.
Længden på styrestængerne er typisk 32-35 cm. Nogle modeller findes på over 40cm. Men det er for udøvere med erfaring, som ved hvad du vil have (og robuste håndled).
Til alle vores kugleleje sæt er der styrestave i aluminium eller carbon som valgmuligheder. Til sæt uden kuglelejer er der stave i aluminium eller fiber.
Snoren kan være fastgjort i spidsen eller kan gå gennem skæftet og gjort fast bag på skæftet. Sidstnævnte bruger noget længere snor (ca. 2 x stængernes længde).

En diabolosnor er kerneviklet og dermed altid rund. Prøver du noget andet, vil det oftest være spild af tid. Det dur ikke med murersnor eller lign. Snoren er en sliddel, og skal skiftes jævnligt afhængig af brug og tricks, som slider på den. Den slides typisk på midten og lige ved spidserne af styrestængerne. Ekstra snore kan købes i faste længder eller rulle.

Hvis du bestiller løse snore, så vær opmærksom på længden. Til styrestænger med fæste i spidserne skal du bestille 1,6 meter. Til styrestænger, hvor snoren er ført gennem skæftet og gjort fast bagpå, skal du bestille 2,4 meter. Længden kortes evt. lidt op så den passer med udøverens højde, og tricktyper.

Spørgsmål?

Skal man ikke vælge en lille diabolo til børn?
Nej - en lille diabolo er i udgangspunktet en del sværere at komme gang med, da det er sværere at styre spin og balance på en lille diameter.
Hvornår kan børn begynde med diabolo?
Det overrasker igen og igen. Vi har set børn på 6-7 år, som er mega seje, og som øver og øver og øver ... Men typisk er det i 7-8 års alderen at børnene har motorik til det.
Hvordan kommer man i gang, hvis man er helt nybegynder?
Mange steder er det skolen, SFO og lign som sætter det i gang. Men der er rigtigt meget super god instruktion på YouTube. Søg på "diabolo getting started"
Diabolo sæt i supermarkeder og legetøjsbutikker har vi set meget billigere - er der forskel?
Der er en verden til forskel. Det er oftest "efterligninger", hvor vægt/balance ikke fungerer, man opnår ingen inerti. Styrestænger og ikke mindst snor har ikke noget med en diabolo at gøre. Vores pointe er blot at der er stor forskel.

Er der noget du ikke finder svar på i ovenstående - så tag fat i os - Vi hjælper gerne :)

Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.